Din placering Forside > Konsulentydelser > Konfliktforebyggelse

Konfliktforebyggelse og –håndtering

Konflikter og forskellighed er en del af den erhvervsmæssige hverdag. Det der er relevant er hvordan man forholder sig til dem.

Når forskellighed kan accepteres har virksomheden mulighed for at profitere af de konstruktive brydninger. Når forskellighed ikke kan accepteres, men bliver til kamp om, hvem der har ret kan det koste organisationen tabt produktion. De konfliktende parter anvender tiden og energien til kamp indbyrdes. Hertil kommer at kollegerne anvender energi enten på at holde med eller på at holde sig ude af kampen, samtidig med at de i mere eller mindre grad er vidende om det, der foregår. Som følge heraf svækkes samarbejde og videndeling, og der sker ikke en fuld udnyttelse af medarbejdernes forskellighed. Samarbejde afgøres ud fra den mere umiddelbare ’kemi’ og mere lystbetonede forhold som ’hvem har lyst til at arbejde sammen med hvem’.

Saville Consulting Danmark kan bistå med:

  • Afklaring af, og øget opmærksomhed på, aktuel konflikthåndtering samt viden om konflikter.
  • Beslutning om/commitment til best practice for forebyggelse og håndtering af konflikter i fremtiden.
  • Opfølgning – fælles refleksion og læring samt evaluering af i hvilket omfang den aftalte adfærd er implementeret og opleves.
  • Coaching af ledere med afklaring af egen konflikthåndteringsstil samt inspiration til håndtering af forskellighed og konflikter i medarbejdergruppen.