Din placering Forside > Jura > Personlige oplysninger

Politik om håndtering af personlige oplysninger

Saville Consulting
(dk.savilleconsulting.com) (the "Website")

VIGTIG JURIDISK BEKENDTGØRELSE

BEMÆRK: Denne juridiske bekendtgørelse gælder for hele indholdet af dette Website og for enhver korrespondance mellem Saville Consulting (”os” eller ”vi”) og dig. Læs venligst disse vilkår grundigt igennem, før du bruger dette Website eller sender dine personlige data til os. Såfremt du bruger dette Website eller på anden måder sender eller accepterer at sende dine personlige data til os, er det et udtryk for, at du accepterer vilkårene nedenfor om håndtering af personlige oplysninger.

POLITIK OM HÅNDTERING AF PERSONLIGE OPLYSNINGER:

Du bedes læse følgende politik om håndtering af personlige oplysninger for at forstå, hvordan vi bruger og beskytter de oplysninger, du giver os. Desuagtet bestemmelserne i denne politik om håndtering af personlige oplysninger har en person, som anvender dette Website eller på anden måde sender data til os, ikke bedre rettigheder som følge af denne politik, end vedkommende ville have under den lovgivning, der er gældende i det land, vedkommende er bosat i.

Ved at registrere dig hos os, ved at besvare en af vore test eller ved at sende dine personlige data på den ene eller den anden måde til os, giver du dit samtykke til indsamling, anvendelse og overførsel af dine oplysninger i henhold til vilkårene i denne politik om håndtering af personlige oplysninger. Hvis du på noget tidspunkt har nogle spørgsmål eller bekymringer i forbindelse med vores anvendelse af dine personlige oplysninger, må du endelig kontakte os. Vores kontaktdetaljer er anført sidst i denne bekendtgørelse.

DATA OM RENT PRIVATE FORHOLD (PERSONFØLSOMME OPLYSNINGER): VI ØNSKER AT HENLEDE OPMÆRKSOMHEDEN PÅ DET FAKTUM, AT DU SOM LED I VORES INDSAMLING AF DATA VIL BLIVE BEDT OM AT GIVE PERSONFØLSOMME OPLYSNINGER TIL OS SOM DEFINERET I LOV OM BEHANDLING AF PERSONOPLYSNINGER AF 31. MAJ 2000 MED EFTERFØLGENDE ÆNDRINGER (PERSONDATALOVEN).

VED AT SENDE DINE PERSONFØLSOMME OPLYSNINGER TIL OS ELLER VED AT KLIKKE PÅ ACCEPT AF DISSE VILKÅR, GIVER DU DIT SAMTYKKE TIL, AT VI KAN BEHANDLE DE PERSONFØLSOMME OPLYSNINGER I OVERENSSTEMMELSE MED DENNE POLITIK OM HÅNDTERING AF PERSONLIGE OPLYSNINGER.

Oplysninger vi indsamler fra dig

Saville Consulting er en virksomhed, som beskæftiger sig med testydelser. Vi udvikler og anvender testværktøjer (inklusive, men ikke begrænset til test af individers interesser, motiver, talenter, færdigheder, kompetencer og foretrukken virksomhedskultur), både med analyser og forskning for øje. Når du besøger dette Website, kan du blive bedt om at give visse oplysninger om dig selv, inklusive dit navn, kontaktdetaljer og detaljer vedrørende din beskæftigelse.

Brug af dine oplysninger

Vi kan anvende dine personlige oplysninger til følgende formål: vurdering af dig i et rekrutteringsforløb eller anden human ressource sammenhæng, bogføring, fakturering og revision, verificering af kreditkort, sikkerhed, administrative og juridiske formål, testning af system, vedligeholdelse og produktudvikling, kundehåndtering, til at udføre kontraktmæssige forpligtelser indgået mellem dig og os samt til at hjælpe os i vores fremtidige samarbejde med dig. Dine personlige oplysninger kan blive anvendt til at videregive rapporter og ydelser til vores kunder. Disse rapporter og ydelser kan blive anvendt af vores kunder i forbindelse med udvælgelse og udvikling af individer i forbindelse med ansættelse eller anden sammenhæng inden for human ressource området. Dine personlige oplysninger kan videregives til Saville Consulting Group Limited eller dermed associerede selskaber eller godkendte agenter, nuværende eller fremtidige potentielle kunder eller forskningsinstitutioner, som kan anvende sådanne oplysninger til de formål anført ovenfor. Sådanne virksomheder kan være beliggende i lande uden for Danmark, som ikke har databeskyttelseslovgivning til at beskytte dine oplysninger. Videregivelse af dine data til sådanne virksomheder kan også resultere i, at dine data bliver overført til, og lagret, i et land beliggende uden for Det Europæiske Økonomiske Område (EU-EFTA området). Som standard vil dine data blive lagret på sikre servere i England. Dine data kan også blive behandlet af ansatte uden for EU-EFTA området, som arbejder for os eller en af vores leverandører. Vi indsamler også domænenavn, e-mailadresser og andre personlige data på dem, der kommunikerer med os.

Kontaktdetaljer tredje part

Som led i vores testprocedure kan vi bede dig om kontaktdetaljer på en tredje part til bekræftelse af dine oplysninger. Det er dit ansvar at informere enhver tredjepart, hvis kontaktdetaljer og personlige oplysninger du giver os, om at du har givet disse informationer. Du bør have fået samtykke fra en sådan tredjepart, inden du videregiver dennes personlige oplysninger.

Hvis vi har kontaktet dig som følge af, at dine detaljer er blevet givet til os af en medvirkende i en testproces, har vi gjort en rimelig indsats for at sikre, at de forinden har fået dit samtykke. I sådanne situationer bekræfter vi, at vi vil bruge dine personlige detaljer og enhver oplysning, som du efterfølgende sender til os i overensstemmelse med denne politik om håndtering af personlige oplysninger.

Desværre er fremsendelse af oplysninger over Internettet ikke fuldstændig sikkert, og vi kan derfor ikke garantere sikkerheden af dine data fremsendt til vores Website, og enhver fremsendelse er på din egen risiko.

Cookies

En cookie er en lille oplysningsfil, som bliver sendt til din computer og lagret på din harddisk. Nogle websites bruger cookies for at huske brugeres e-mailadresser eller log-on detaljer. Vi kan anvende Cookies på vores Website for at sikre dig en bedre service. Cookies gør det nemmere for dig at logge på og bruge Websitet ved fremtidige besøg. De gør det også muligt for os at kontrollere website trafikken og at konfigurere indeholdet af websitet for dig. Du kan dog nægte cookies ved at slå dem fra i din web-browser. Hvis du afviser cookies, kan det være, at du ikke har adgang til alle faciliteter på dette Website.

Websitets brug af data

Med eller uden cookies holder vores website sig ajour med brug af data såsom den kildeadresse, sideforespørgslen er kommet fra (det vil sige din IP adresse, domænenavn), data og tid på sideforespørgslen, den website, der henvender sig (hvis nogen) og andre parametre i URL (f.eks. søgekriterier). Vi bruger disse data til bedre at forstå brugernes brug af websitet, så vi ved hvilke områder af vores Website, brugere foretrækker. Disse informationer bliver lagret i logfiler og brugt for samlet og statistisk rapportering.

Brugeres fremsendelser

Send ikke opslag med fortrolige eller private oplysninger til vores Website. Al materiale, oplysninger eller anden kommunikation, som du fremsender til eller offentliggør på vores Website, vil blive anset som ikke-fortroligt og ikke-ophavsretligt beskyttet, og vi påtager os intet ansvar for det. Saville Consulting og de af Saville Consulting udpegede vil frit kunne kopiere, offentliggøre, distribuere, indføje eller på anden vis bruge det kommunikerede i alle data, billeder, lyd, tekst og andet udtrykt deri med ethvert kommercielt eller ikke-kommercielt formål for øje. Brugere af vores Website forbydes at sende til eller fra dette Website ethvert ulovligt, truende, injurierende, ærekrænkende, uanstændigt, pornografisk eller lignende materiale.

Tilbageholdelse og lagring af dine oplysninger

Generelt beholder vi dine personlige data på ubestemt tid med de formål, vi har nævnt. I visse situationer kan vi dog destruere eller slette personlige oplysninger, som vi har.

Det bemærkes, at vores politik om håndtering af personlige oplysninger vil blive tilsidesat i tilfælde, hvor det er krævet af os, eller hvor det er påbudt at offentliggøre personlige oplysninger som følge af lovgivning eller domstols kendelse.

Kontrol af dine detaljer

Du er berettiget til at se de oplysninger, som vi har om dig. Du kan bede os om at foretage enhver nødvendig ændring for at sikre, at dine oplysninger er korrekte og opdaterede. Hvis du ønsker at verificere de detaljer, som du har fremsendt til os, kan du gøre det ved at kontakte os ved at bruge kontaktdetaljerne sidst i denne bekendtgørelse. Vi forbeholder os ret til, efter forudgående aftale, at tage et gebyr til dækning af de omkostninger, vi måtte have i forbindelse med at give dig detaljer om de oplysninger, vi har om dig.

Ændringer til vores politik om håndtering af personlige oplysninger

Vi kan opdatere vores fortrolighedspolitik fra tid til anden. Når vi foretager en væsentlig ændring til fortrolighedspolitikken, vil vi informere om det på vores Website, og en opdateret fortrolighedspolitik vil være tilgængelig.

Framelding

Hvis du ønsker at framelde dig vores kommunikation til dig og ikke ønsker, at vi kontakter dig i fremtiden, kan du til enhver tid give os besked herom ved at e-maile til: frameld@savilleconsulting.dk og vi vil undlade at fremsende yderligere.

KONTAKTINFORMATION:

Du er altid velkommen til at kontakte os. Alle kommentarer og spørgsmål er velkomne.

Du kan enten sende en e-mail til: info@savilleconsulting.dk eller alternativt kan du skrive til os på adressen under ”Kontakt”.

Sidst opdateret den 1. april 2006